Uglegårdsskolen SFO og klub søger personale.
Uglegårdsskolen søger fra 1. august 2026 og gerne før, personale til opgaver i vores SFO og klub.
Opgaverne spænder lige fra deciderede pædagogmedhjælper opgaver i SFO og klub og til personlig assistance og støtte til enkelt elever i undervisning og fritid.
Er du robust, solid, hjertevarm, anerkendende, rummelig og brænder for at arbejde med børn og unge mennesker og gøre en forskel, så er det måske dig vi skal bruge og er du samtidig vild med kreative aktiviteter, udeliv og måske musik og dans, ja så skal du skynde dig at ansøge.
Vores pædagogiske virke tager udgangspunkt i relationer og vores værdi ”Jeg kan – Jeg dur” og betyder, at vi i praksis arbejder med anerkendende og inkluderende pædagogik.
Af vores nye kollegaer forventer vi, at du ser muligheder frem for begrænsninger, at du er tydelig, fleksibel og initiativrig, at du tør og evner at byde ind med dine ideer og holdninger, og at du er en aktiv og glad medspiller for børn, kolleger og forældre i dagligdagen.
Du ansættes i Uglegårdsskolens SFO og vil have opgaver i både undervisning og SFO.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og du ansættes som udgangspunkt i 30-37 timer ugentligt.
Skulle du have spørgsmål, ønske om besøg, kan du kontakte SFO-leder Flemming Sørensen på tlf. 56182509/29650206, ligesom vi også henviser til vores hjemmeside: https://uglegaardsskolen.aula.dk/
Din skriftlige ansøgning (vedlagt dokumentation for evt. uddannelse samt andre relevante papirer) skal være os i hænde senest fredag d. 19. juni 2026 kl. 10.00.
Vi gør opmærksom på, at ansættelsessamtaler afvikles løbende og afsluttes i uge 26 2026.
Uglegårdsskolen indhenter straffe- og børneattest ved alle ansættelser.