To socialvejledere søges til Hjerter 9
Vi søger to engagerede og fagligt stærke socialvejledere til vores botilbud Hjerter 9 – et bofællesskab oprettet i rammerne af Almenboligloven §105. Her bor 9 fantastiske mennesker med varigt betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i egne boliger, men med adgang til fællesskab, støtte og udvikling.
I Hjerter 9 arbejder vi efter Servicelovens §85 med socialpædagogisk støtte og skaber trygge rammer for, at borgerne kan udvikle og vedligeholde deres færdigheder og mestre deres liv bedst muligt.
Om stillingen
Som socialvejleder bliver du en nøgleperson i at skabe sammenhæng og støtte for borgerne i deres hverdag. Du vil indgå i et tæt samarbejde med beboere, kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats.
Dine primære opgaver vil være at:
- Yde socialpædagogisk støtte i borgernes hjem i Hjerter 9
- I mindre omfang, støtte til borgere i egen bolig uden for Hjerter 9
- Udarbejde, følge op og evaluere handleplaner i samarbejde med borgeren
- Sikre koordinering mellem forskellige faglige indsatser og aktører
- Bidrage til dokumentation og udvikling af den socialfaglige praksis
- Støtte borgerne i at opnå størst mulig selvstændighed, livskvalitet og trivsel
- Hjælpe med konflikthåndtering og støtte i dagligdagens udfordringer – både individuelt, socialt og i fællesskabet
Vi søger dig, der:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse (fx pædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent eller lignende)
- Har erfaring med borgere med komplekse problemstillinger, fx udviklingshandicap eller psykiske/psykiatriske udfordringer
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
- Er god til at skabe tillidsfulde relationer og samarbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Er tydelig og præcis i din skriftlige og mundtlige kommunikation
- Har mod på at bidrage til et udviklingsorienteret miljø, hvor vi løfter i fællesskab
Vi tilbyder dig:
- En spændende stilling i et fagligt stærkt team med høj trivsel og godt samarbejde
- Supervision og mulighed for faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor humor, engagement og faglighed går hånd i hånd
- Indflydelse på hverdagen og plads til at sætte dit eget præg
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Arbejdstid og tilrettelæggelse:
- Stillinger på 37 timer pr. uge
- Arbejdstider mellem 07.30 – 15.30 / 17.00
- Gruppemødetilbud én-to gange om ugen: 12.00 – 21.00, bl.a. i vores Netværkshus
- Weekendvagter ca. hver 5. weekend
- Deltagelse i borgerferier
Praktiske oplysninger
• Tiltrædelse: 1. november 2025
• Arbejdssted: Hjerter 9, Jersie Center 21, 2680 Solrød Strand
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Jesper Borum Nielsen, leder – tlf. 21 16 41 86
Kenneth Winther, koordinator – tlf. 40 12 38 77