Sygeplejerske til fast nattevagt i Den Kommunale Sygepleje i Solrød Kommune
Har du hjertet med i sygeplejen – også når natten falder på?
Vi søger en engageret og selvstændig hjemmesygeplejerske til fast nattevagt i Solrød Kommune. Du bliver makker med vores dygtige social- og sundhedshjælper og får en central rolle i at skabe tryghed og kvalitet for vores borgere i de sene timer.
Hvem er vi?
I Hjemmesygeplejen i Solrød Kommune er vi et team af dedikerede sygeplejersker, der arbejder tæt sammen på tværs af døgnet. Vores fokus er faglighed, kvalitet og nærvær – både for borgerne og for hinanden.
Vi lægger vægt på faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og en helhedsorienteret tilgang til plejen.
Om stillingen
- Ansættelsesstart: 1. januar 2026
- Arbejdstid: 28,5 timer/uge – fast vagtplan i 7/7-rul (7 dage arbejde, 7 dage fri).
- Vagttid: 23.05-07.05.
- Vagter: I ulige uger
- Onsdag morgen slutter vagten kl. 08.05, så du kan deltage i triage med dagvagten
- Vagtplan: Ønskeplan ifm. ferier og helligdage – vi prioriterer fleksibilitet og hensyn til privatliv
- Onboarding: Du starter med introduktionsdage i dagvagt, hvor du lærer kollegaer, arbejdsgange og systemer at kende. Derefter følger nogle nattevagter sammen med den erfarne natsygeplejerske fra det andet hold. Introduktionen tilpasses dine erfaringer og behov.
Arbejdsopgaver
Som natsygeplejerske vil du få ansvar for:
- Udføre både akutte og planlagte sygeplejeopgaver i borgernes hjem
- Yde støtte til terminale borgere og borgere, der bliver akut dårlige om natten
- Samarbejde tæt med nattevagterne på plejecenteret og rehabiliteringsafsnittet
- Arbejde rehabiliterende og støtte borgernes selvstændighed
- Sikre høj faglig kvalitet og ro i natten for borgerne i Solrød Kommune
Vi søger dig, der:
- Er uddannet sygeplejerske med minimum 3 års klinisk erfaring.
- Har bred klinisk erfaring som generalist og trives med ansvar
- Er rolig, omsorgsfuld og trives med nattevagtens særlige ro
- Kommunikerer trygt og tydeligt – også i pressede situationer
- Arbejder selvstændigt, men ser værdien i tværfagligt samarbejde
- Er fleksibel og håndterer uforudsigelige situationer med faglig ro
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt arbejde med stor indflydelse på egen arbejdsdag.
- En struktureret introduktion og mulighed for faglig udvikling.
- En fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til dit privatliv
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer både i sygeplejen og hjemmeplejen.
Hvorfor os?
Hvis du sætter pris på roen i natten, fagligt ansvar og meningsfuld kontakt med borgere i sårbare situationer – så vil du passe perfekt ind i vores team.
Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor faglighed, tillid og tryghed går hånd i hånd.
Ansøgning og kontakt
Hvis dette lyder som din næste karrieremulighed, så send din ansøgning og CV senest fredag den 21. november 25 kl. 12.00.
Samtaler afholdes onsdag den 26. november 2025.
For spørgsmål til stillingen kan du kontakte gruppeleder Anne-Mette Møss på telefon 56182467 eller e-mail koasm@solrod.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!