Køkkenvikar til vores børnehave
Vi søger en køkkenvikar, der har lyst til at blive en del af hverdagen i Egebo Børnehave og Naturbørnehaven.
Arbejdstiden aftales ved ansættelsen og tilpasses det aktuelle behov.
Tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
Dine arbejdsopgaver
- Tilberede og anrette frokostmåltider til Egebo Børnehave og Naturbørnehaven.
- Varetage opvask og rengøring af køkkenet.
- Udarbejde madplaner i samarbejde med det pædagogiske personale.
Frokosten består af pålægsfade med lunt og grønt tre dage om ugen samt en varm ret to dage om ugen.
Hvem er vi?
Egebo Børnehave er en mindre kommunal børnehave beliggende i Solrød Kommune med 45 børn i alderen 3-6 år. Vi har desuden en søsterinstitution, Naturbørnehaven, med 42 børn i samme aldersgruppe.
Fra vores køkken tilberedes frokosten til begge afdelinger, og vi lægger vægt på, at børnene hver dag får et velsmagende, varieret og nærende frokostmåltid. Som køkkenvikar bliver du en vigtig del af hverdagen i vores to børnehaver.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Arbejdstiden aftales ved ansættelsen og tilpasses det aktuelle behov.
Lønnen følger gældende overenskomst og fastsættes på baggrund af kvalifikationer og erfaring.
Lønnen udgør mellem 26.300 kr. og 29.200 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse (37 timer), afhængigt af kvalifikationer og erfaring. Lønnen reguleres forholdsmæssigt ved ansættelse på færre timer.
Ansøgning
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Eventuelle spørgsmål til stillingen sendes til egebo@solrod.dk.
Vi modtager kun ansøgninger via elektronisk link.