Barselsvikariat med mulighed for forlængelse
Vil du være med til at gøre en reel forskel for unge, som har mistet fodfæstet i det traditionelle skole- og uddannelsessystem?
Hos UngSolrød søger vi en engageret og relationskompetent underviser til vores Fokus-forløb. Fokus-forløbene er individuelt tilrettelagte lærings- og trivselsforløb for unge mellem 14-18 år, som har brug for noget andet end de almindelige rammer for at kunne lykkes.
Hos os handler det om mere end undervisning
I Fokus-forløbene arbejder vi med unge, der ofte kæmper med skolevægring, angst, autisme, psykisk sårbarhed, faglige udfordringer eller manglende tro på egne muligheder. Mange har oplevet nederlag i skolelivet og har brug for voksne, der møder dem med ro, tydelighed, fleksibilitet og vedholdende relationsarbejde. Derfor søger vi en underviser, der kan skabe trygge relationer, se potentialer og være med til at åbne nye veje for unge, som har brug for nogen, der bliver ved med at tro på dem.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø
Du bliver en del af et engageret team bestående af lærere, pædagoger, vejledere, psykolog og andre fagprofessionelle, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedste muligheder for de unge. Undervisningen foregår både 1:1 og i små fællesskaber og tilrettelægges individuelt ud fra den unges forudsætninger, dagsform og behov. I Fokus-forløbene arbejder vi ud fra en udviklingsorienteret tilgang, hvor relationer, trivsel, deltagelsesmuligheder og faglig progression går hånd i hånd. Forløbene er bygget op omkring forskellige udviklingsfaser, hvor der i alle faser arbejdes med den unges personlige, sociale og faglige udvikling.
I de tidlige faser er fokus ofte på indslusning, relationsdannelse, trivsel og stabilt fremmøde. Mange af vores unge har haft vanskelige skoleerfaringer og har brug for voksne, der kan skabe tryghed, struktur og tro på egne muligheder.
Efterhånden arbejdes der gradvist mere med fællesskaber, faglig udvikling, deltagelse og eventuelle prøver eller eksamener. Målet er at støtte den unge i at mestre mere og blive mere deltagende både socialt og fagligt.
I den sidste fase orienterer indsatsen sig i højere grad mod den unges fremtid og mulighederne efter Fokus-forløbet. Her arbejder vi blandt andet med uddannelsesafklaring, praktik, brobygning, prøver og overgangen videre til ungdomsuddannelse, beskæftigelse eller andre relevante tilbud.
Vi ved, at unge udvikler sig i forskelligt tempo, og at progression ikke er lineær. Derfor arbejder vi fleksibelt og individuelt med fokus på, at den unge oplever mestring, udvikling og øget tro på egne muligheder, uanset hvor i processen den unge befinder sig.
Vi søger dig, som
Vi tilbyder
Ansættelse
Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse den 1. august 2026.
Vikariatet løber frem til medarbejderens tilbagevenden fra barsel, med mulighed for forlængelse samt mulighed for ansættelse på deltid.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Rikke Lund Kyllesbech på telefon 30 46 86 58.
Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
Samtaler afholdes: 19. juni 2026
Tiltrædelse: 1. august 2026