UngSolrød søger en relationsstærk medarbejder til Erhvervsklassen

Vil du være med til at skabe nye muligheder for unge, der har brug for en anderledes skolegang?

Vi søger en engageret medarbejder til vores afdeling Skole & Uddannelse i UngSolrød.

Vi er åbne for både lærer- og pædagogfaglige profiler, det vigtigste er, at du kan skabe stærke relationer, arbejde struktureret og møde unge med tydelighed og anerkendelse.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af lærere, pædagoger, vejledere og SSP-konsulenter, som hver dag arbejder for at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for unge.

Stillingen er primært tilknyttet vores populære Erhvervsklasse, men der kan også være opgaver på tværs af organisationen.

Om Erhvervsklassen

Erhvervsklassen er et helhedsorienteret undervisningstilbud for unge i 8. og 9. klasse, som har brug for en mere praksisnær og fleksibel skolegang.

Undervisningen kombineres med praktikforløb, virksomhedsbesøg og brobygning til erhvervsuddannelser. Fokus er på faglig udvikling, motivation, trivsel og stærke relationer, så den unge får de bedst mulige forudsætninger for uddannelse og job.

Hverdagen bygger på:

  • faglig undervisning
  • social træning
  • personlig udvikling
  • erhvervsrettede aktiviteter

Ugen består af undervisningsdage, praktikforløb samt virksomheds- og uddannelsesbesøg i samarbejde med UU-vejledere.

Du bliver en del af et tæt teamsamarbejde, undervisningen organiseres fleksibelt og i tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder, så rammerne tilpasses elevernes behov og det, der skaber mest mulig læring og trivsel.

Vi søger dig, der

  • gerne har undervisningskompetencer i engelsk
  • trives med praksisnært arbejde med unge og kan bruge værkstedsaktiviteter samt håndværksmæssige opgaver som en del af relationsarbejdet
  • har erfaring med unge i udsatte positioner eller alternative læringsmiljøer
  • kan arbejde både pædagogisk, didaktisk og socialt med den enkelte elev
  • trives i tæt teamsamarbejde og tværfaglige indsatser
  • er en robust og tydelig voksen, der kan gå forrest og skabe stabile rammer for unge

Derfor skal du vælge os

I UngSolrød bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø med høj grad af samarbejde, fleksibilitet og mulighed for indflydelse.

Hos os får du:

  • en meningsfuld hverdag tæt på de unge
  • engagerede kollegaer med forskellige fagligheder
  • høj grad af frihed og medansvar
  • kort vej fra idé til handling
  • mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet

UngSolrød rummer blandt andet fritidsundervisning og klubber, Erhvervsklasse, Fokus forløb, 10Solrød, Musikskolen, SSP og UU Solrød.

Ansættelse

Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Rikke Lund Kyllesbech på telefon 30 46 86 58.

Ansøgningsfrist: 8. juni 2026
Samtaler afholdes: 15. juni 2026
Tiltrædelse: 1. august 2026

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
UngSolrød
Kontaktperson:
Rikke Lund Kyllesbech Souschef +4530468658 rky@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: 15. Juni 2026
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk