Uglegårdsskolen søger lærer til X-klasserne – indskoling og klasselærerfunktion

Brænder du for specialpædagogik, struktur og relationel undervisning? Og har du lyst til at have klasselærerfunktion i en indskolingsklasse med elever inden for autismespektret – med mulighed for at følge klassen videre på mellemtrinnet? Så er det måske dig, vi søger til Uglegårdsskolen.

Om stillingen

Vi søger en engageret lærer til vores X-klasser, som er Solrød Kommunes specialundervisningstilbud for elever med autisme.

Stillingen er med primært fokus på indskolingen, hvor du vil have klasselærerfunktion, og hvor der er mulighed for at følge klassen videre op i mellemtrinnet.

Det vil desuden være en fordel, hvis du har interesse for – og mod på – også at undervise i J-klasserne i indskolingen (specialtilbud for elever med indlæringsvanskeligheder).

Om X-klasserne

X-klasserne er målrettet elever med autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og visuelle støttesystemer og har fokus på at skabe ro, tryghed og overskuelighed i hverdagen samt at styrke eleverne i at udvikle strategier. Elevens perspektiv og individuelle behov er omdrejningspunktet for vores praksis.

Om specialområdet på Uglegårdsskolen

Specialområdet består af tre spor:

X-klasserne – elever med autisme

J-klasserne – elever med indlæringsvanskeligheder

H-klasserne – heldagstilbud for særligt sårbare elever med vidtgående specialundervisningsbehov

 

Vi er et stærkt og velfungerende specialområde med høj faglighed og et tæt tværfagligt samarbejde.

 

Vi søger dig, der:

Er uddannet lærer – gerne med specialpædagogisk erfaring

Har lyst til klasselæreropgaven og til at skabe kontinuitet for en elevgruppe over flere år

Brænder for arbejdet med elever med autisme

Kan arbejde struktureret, tydeligt og med et roligt nervesystem

Har stærke relationskompetencer og kan skabe tryghed og tillid

Kan tilrettelægge differentieret undervisning med udgangspunkt i elevernes behov

Er nysgerrig på og engageret i specialpædagogiske metoder

Trives i et tæt samarbejde med pædagoger, kolleger og øvrige faggrupper

Har kendskab til – eller interesse for – Low Arousal, visuel struktur og tydeliggørende pædagogik

 

Vi tilbyder:

En velfungerende specialafdeling med høj faglighed og tydelig ledelse

Gode muligheder for at skabe nærvær, struktur og forudsigelighed i undervisningen

Et tæt teamsamarbejde med fokus på sparring og fælles opgaveløsning og fælles forberedelse

En hverdag med fokus på relationer, struktur og elevens udvikling

En skole med stærke værdier:

“Jeg kan – jeg dur” • “Vi er alle lige forskellige” • “Vi er alle en af vor egne”

 

Om Uglegårdsskolen

Uglegårdsskolen er en stor og levende folkeskole i Solrød Strand med ca. 1200 elever og 170 medarbejdere.

Vi er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, gode samarbejdsrelationer og et professionelt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor.

 

Praktisk info

Stillingen er på fuldtid (evt. mulighed for nedsat tid)

Ansættelse: 1. august 2026

Ansøgningsfrist: 17. maj 2026

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

Der indhentes børne- og straffeattest 

Har du spørgsmål?

Kontakt afdelingsleder Mette Misser

Mail: mghm@solrod.dk

Mobil: 24922768

 

Læs mere om skolen på: www.uglegaardsskolen.dk

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
Uglegårdsskolen
Kontaktperson:
Mette Hartmann Misser Afdelingsleder for specialområdet 56182500 56182500 mghm@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: Løbende
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk