Studentermedhjælper med interesse for Revit og digitale bygningsdata

I Solrød Kommune er vi ambitiøse med de kommunale ejendomme, både de eksisterende bygninger der skal vedligeholdes, samt de mange ny anlæg vi arbejder med etableringen af i disse år. 

I forhold til den daglige drift og vedligeholdelse har vi et opgaveefterslæb, og vi søger derfor en metodisk og dedikeret studentermedhjælper til få styr på al data, som er et afgørende udgangspunkt for stor set alt vores arbejde, og derfor skal vores tegningsmateriale gennemgå en opdatering.

Jobbet

Derfor søger vi dig, som er en ”Revit-nørd”, og som studerer til bygningskonstruktør eller lignende. Du brænder for digitale arbejdsredskaber, og du vil rigtigt gerne vise os, hvad du har lært på dit studie. Du kommer til at gennemgå samtlige vores ejendomme digitalt, samtidigt med at du kommer ud og sammenholder tegningsgrundlaget med den fysiske virkelighed. Når al data er på plads, kommer du til at arbejde med flugtvejsplaner og en række forefaldende opgaver inden for bygningsvedligehold og bygningsdrift. 

Det forventes, at du

  • Er under uddannelse til bygningskonstruktør eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet med en afgrænset og veldefineret opgave
  • At du er tydelig omkring hvad du evner, og hvad du evt. ikke evner

Vi ser gerne, at du 

  • Brænder for digitalt kortmateriale, tekniske tegning, Revit og Dalux
  • Du er i gang med dit drømmestudie, men søger et relevant og spændende studiejob 
  • Du proaktiv og energisk
  • Vedhæfter din nuværende tegningsportefølje fra dit studie

Om os

Stillingen er placeret i Center for By og Bæredygtighed, som består af ca. 80 medarbejdere, fordelt på 4 afdelinger : Byudvikling, Klima og Natur, Drift og Anlæg samt Sekretariatet. Du bliver en del af Drift og Anlæg, og du kommer til at sidde fysisk på rådhuset. I Drift og Anlæg er vi ca. 30 medarbejdere, hvoraf 15 medarbejdere sidder på rådhuset, og 20 tekniske servicemedarbejdere som arbejder ”ude i marken”.

Dine arbejdsdage vil være en vekselvirkning imellem opdatering af tegningsmateriale og tilsyn med virkelighedens forhold. 

Vi tilbyder dig

  • Stor selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et godt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt humør
  • Vi lægger stor vægt på trivsel hos den enkelte og et godt arbejdsmiljø
  • Vi er en arbejdsplads med mange sociale arrangementer, idrætstilbud samt frugtordning – og så har vi en god kantineordning
  • Du vil få mulighed for hjemmearbejde i et afgrænset omfang.   
  • En arbejdsuge på 15 timer med betalt frokost og flekstid og som er tidsbegrænset foreløbig 12 måneder

Løn 

Stillingen indplaceres som studentermedhjælper på HK´s overenskomst.

Vil du vide mere? 

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, eller er du nysgerrig efter at vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder Amalie Hammershøy på mobilnr.: 23 34 38 74 eller leder af Drift og Anlæg Martin Lunde Hansen på mobilnr.: 29 63 64 04.

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Deltid
Varighed: Midlertidig
Afdeling:
Center for By og Bæredygtighed
Kontaktperson:
Martin Lunde Hansen Leder af Drift og Anlæg, Center for By og Bæredygtighed +4529636404 +45 56 18 27 83 mlh@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: Løbende
Jobkategori: Administration, Sagsbehandling
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk