Spiren vuggestue søger en person der kan hjælpe os ved det faste personales ferie, kurser og sygdom, med opstart hurtigst muligt.
Spiren er en vuggestue med 48 dejlige børn, deres forældre og 16 medarbejdere. Vores fokus er, at skabe de bedste rammer for det gode børneliv og vi arbejder hver dag med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse for øje.
Vi er en vuggestue, der godt kan lide at være ude i alt slags vejr. Vi er tilmeldt De Grønne Spirer, der er med til at inspirere os til, hvordan vi med naturen som ramme, kan øge børnenes fysiske aktivitetsniveau, motorik, nysgerrighed, sproglige færdigheder og generelle trivsel.
Du vil blive ansat på et fast timeantal og derud over vil der være vikartimer.
Vi ønsker at du:
- har lyst til at arbejde med børn fra 0 – 3 år.
- er relations kompetent.
- med en nærværende tilgang vil deltage i leg, pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer hen over hele dagen
- er åben og imødekommende overfor forældrene og kan fortælle dem om deres barns dag.
- vægter at være en del af - og bidrage til et godt samarbejde
- er fleksibel og mødestabil.
Hos os vil du bl.a. møde:
- mulighed for at arbejde med børn og pædagogik
- en arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø
- plads til nysgerrighed og indflydelse på lege og aktiviteter med børnene.
Ansættelsessamtaler vil blive holdt løbende.
Løn efter gældende overenskomst.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.