Solrød Kommune søger pædagogisk konsulent med blik for stærke børnefællesskaber

Vil du være med til at sætte retning for kvaliteten i både dagtilbud og skoler? 

Og kan du både tænke strategisk og stå med fødderne solidt plantet i praksis? 

Så kan det være, det er dig, vi mangler. 

Om jobbet 

Som pædagogisk konsulent i Solrød Kommune får du en nøglerolle i udviklingen af hele børneområdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledere, medarbejdere og centerchefen – og du får lov til at gøre en reel forskel.  

Dine opgaver spænder bredt. Du skal blandt andet: 

  • facilitere udviklingsprocesser i dagtilbud og skoler 
  • understøtte ledere og medarbejdere i deres pædagogiske arbejde 
  • føre pædagogisk tilsyn i kommunens dagtilbud og med de private pasningsordninger 
  • arbejde med koblingen mellem almen- og special pædagogik 
  • bidrage til at styrke fællesskabspædagogikken 
  • bygge bro på tværs af centre, fagligheder og indsatser 
  • samle trådene, når tingene bliver komplekse (og det gør de indimellem) 

 

Tilsyn og kvalitetsudvikling 

Du kommer til at arbejde med pædagogisk tilsyn – med fokus på at kvalitetsudvikling og praksisforbedring. Det betyder, at du: 

  • sammen med en kollega planlægger og gennemfører tilsyn med afsæt i KIDS som observations- og vurderingsredskab. 
  • omsætter observationer til konkret udvikling i praksis 
  • er med til at skabe overblik over kvalitet og udviklingsbehov  
  • understøtter lederne med handleplaner og sparring 
  • faciliterer udviklingsprocesser i dagtilbud med behov for styrket praksis  
  • underviser, formidler og kompetenceudvikler ledere og medarbejdere 

Du får også en vigtig rolle, når vi åbner nye dagtilbud. Her er du med til at understøtte ledere og medarbejdere til at få en god start og et stærkt pædagogisk fundament. 

 

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer 

Vi står, som mange andre kommuner, med et stigende antal børn i udsatte positioner. Derfor skal vi tænke nyt. I den forbindelse har vi fået politisk opbakning til et 5-årigt udviklingsprogram LIGA – Lokale Inkluderende fællesskaber Gavner Alle. 

Du bliver en central drivkraft i arbejdet med blandt andet: 

  • mellemformer i dagtilbud og skoler 
  • inkluderende pædagogiske tilgange 
  • samarbejdet mellem PPR, Familiehuset og almenområdet 
  • læringsmiljøer, hvor alle børn får deltagelsesmuligheder 

 

Om dig 

Vi leder efter dig, der både kan skabe faglig retning og stærke relationer. Du: 

  • er pædagogisk uddannet – gerne med videreuddannelse 
  • har solid erfaring fra praksis og kender den pædagogiske hverdag indefra 
  • har måske også ledelseserfaring (det er et plus) 
  • har arbejdet som konsulent – og er tryg og stærk i undervisning og du kan facilitere komplekse udviklings- og forandringsprocesser 
  • er en god og tydelig formidler (du kan gøre det komplekse forståeligt) 
  • er stærk i samarbejdet på tværs af centre og fagligheder 
  • kan bygge bro, samle tråde og skabe fremdrift 
  • trives med en varieret hverdag, hvor ikke alt er planlagt på forhånd 
  • er mødestabil  
  • har kørekort og bil til rådighed 

 

Om os 

Du bliver en del af sekretariatet for Center for Skoler og Dagtilbud som består af 10 medarbejdere. Vi er et lille, men engageret hold, hvor vi spiller hinanden gode. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden, når der er travlt. Her er plads til både faglighed, grin og ærlighed. 

I sekretariatet understøtter vi kommunens skoler og dagtilbud og arbejder tæt sammen om udvikling, drift og kvalitet.  

 

Vi tilbyder 

Du får en strategisk og praksisnær nøglefunktion i arbejdet med kvalitet i både dagtilbud og skoler, hvor du har stor mulighed for at påvirke gennem udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Dertil har du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og du er tæt på de store beslutninger – en fordel ved at være en mindre kommune med korte veje og stærke relationer.   

Solrød kommune har fokus på det gode arbejdsmiljø og har bl.a. fleksibel fredag, hvor alle rådhusets medarbejdere kan arbejde hjemme. Herudover er der fleksibilitet til at planlægge hjemmearbejde efter aftale med din leder.  

 

Løn og ansættelsesvilkår:  

Stillingen er en fast fuldtidsstilling, med tiltrædelse den 1. august 2026. 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Der indhentes børne- og straffeattest. 
 

Kontakt og ansættelsesproces 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Maja Wirenfeldt Vad Pedersen på tlf. 21 16 71 15 eller pædagogisk konsulent Louise Lerche på tlf. 24 26 87 41. 

Send din ansøgning via www.solrod.dk senest den 2. juni 2026 kl. 12.00. 
 
Der afholdes:  1. samtale den 11. juni 2026, og 2. samtale den 18. juni 2026. Mellem 1. og 2. samtale gennemføres en online personlighedstest. Der er tilbagemelding på personlighedstesten den 15. juni 2026.  


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
Center for Skoler og Dagtilbud
Kontaktperson:
Maja Wirenfeldt Vad Pedersen Centerchef for Skoler og Dagtilbud +45 56 18 2073 mwp@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: 1. samtale den 11. juni. 2. samtale den 18. juni
Jobkategori: Administration, Sagsbehandling
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk