Nu har du muligheden for at søge stillingen som social- og sundhedshjælper i Den Kommunale Hjemme- og Sygepleje og blive en del af et stærkt fællesskab.
Hvem er vi?
Den Kommunale Hjemme- og Sygepleje i Solrød Kommune består af tre distrikter og et sygeplejeteam, som alle arbejder tværfagligt. De tre distrikter er yderligere inddelt med to mindre teams i hvert distrikt.
Vi har en overordnet leder for Den Kommunale Hjemme- og Sygepleje samt en gruppeleder for hvert distrikt, som er synligt til stede i både dag- og aftenvagt. Derudover har hvert distrikt tilknyttet både planlægger og praksisnær udviklingsmedarbejder, som også er til stede i begge vagtlag.
I forbindelse med den nye ældrelov skal vi arbejde endnu tættere sammen med forskellige faggrupper og have mere ansvar i opgaveløsningen. Målet er, at vi med det tætte samarbejde skal arbejde mod øget faglighed og dermed sikre den bedste pleje, omsorg og kontinuitet for vores borgere.
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor trivsel, respekt og udvikling er i fokus. Vi afholder dagligt triage-møder, ugentlige tværfaglige møder og har løbende team- og personalemøder.
Vi søger en social- og sundhedshjælper til vores distrikt i Land og By, som kan se sig selv være en del af et stærkt fællesskab.
Dine fordele som medarbejder
- Fast stilling som dagvagt med mulighed for indflydelse på arbejdstider
- Tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest muligt
- Buddy-ordning så du føler dig tryg og godt introduceret fra start
- Ønskeplan ifm. ferier og helligdage, så du kan planlægge din fritid
- Attraktive personalegoder, bl.a. gratis zoneterapi i arbejdstiden og gratis adgang til motionscenter
- Adgang til Opus Vagtplan WEB, så du kan holde dig opdateret på dine arbejdstider
Hvad tilbyder vi i stillingen?
- Et stærkt fællesskab i faste teams, hvor vi har tillid til hinanden, arbejder tæt sammen om borgerne og har respekt for hinandens faglighed.
- En arbejdsplads i bevægelse med fokus på faglig udvikling. Vi arbejder aktivt med borgerinddragelse og ønsker at være i konstant udvikling. Der vil løbende indgå kompetenceudvikling og sparring.
- Tillid og ansvar i opgaveløsningen, hvor din faglighed som social- og sundhedshjælper er med til at skabe rammerne for hverdagens arbejde
- Indflydelse på faglige beslutninger. Vi prioriterer medarbejderinddragelse og ser dig som en vigtig medspiller i både faglige beslutninger og udviklingsprocesser.
Vi søger dig som:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Er fagligt nysgerrig, ambitiøs og har mod på at udvikle dine kompetencer
- Har erfaring med Hjemmeplejen og CURA – det er ikke et krav
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og god til at samarbejde
- Har en professionel tilgang til borgerne
- Er loyal over for aftaler og beslutninger, der i fællesskab, træffes i distriktet
- Er rolig og professionel i din fremtoning med lyst til, at påtage dig ansvar med fokus på dine faglige kompetencer og det tværfaglige samarbejde med de øvrige distrikter
- Har kørekort
Løn, vilkår og arbejdstid
- Arbejde 2/4, hver anden weekend eller hver tredje weekend
- Arbejdstiden aftales i samarbejde med gruppeleder
- Mulighed for indflydelse på beskæftigelsesgrad inden for rammen mellem 30-37 timer
- Vi indhenter offentlig straffeattest ved ansættelse
- Løn efter gældende overenskomst
- Solrød Kommune har indført røgfri arbejdstid
Passer stillingen til dig?
Så glæder vi os meget til at læse din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andet relevant materiale, som sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Ønsker du at høre mere om vores arbejdsplads eller om stillingen, kan du kontakte gruppeleder, Luna Marie Froholdt på telefon 24 20 96 05.
Ansøgningsfrist: Den 8. marts 2026
Samtaler: Afholdes løbende
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.