Pædagogmedhjælpere til Solbakken Gårdbørnehave – vær med helt fra begyndelsen

Har du lyst til at være en aktiv del af børns hverdag, er du nysgerrig, engageret og klar på en arbejdsdag, der ofte foregår med jord under neglene og himlen over hovedet? Og motiveres du af muligheden for at være med til at skabe og udvikle en helt ny gårdbørnehave fra start?

Så er du måske en af de pædagogmedhjælpere, vi søger til Solbakken Gårdbørnehave i Solrød Kommune.

Solbakken Gårdbørnehave åbner den 1. december 2026 og får på sigt plads til 60 børn. Vi starter med en mindre børnegruppe, hvorefter der løbende kommer flere børn til.

Du starter den 1. november. November bliver vores fælles faglige og praktiske opstart, inden vi tager imod de første børn og familier den 1. december. Der er en tydelig vision og pædagogisk retning for Solbakken Gårdbørnehave, og sammen skal vi fordybe os i den og arbejde med, hvordan den bliver levende i den pædagogiske hverdag.

Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af dette arbejde. Du skal have lyst til at lære, være nysgerrig på den pædagogiske praksis og bidrage med dine perspektiver, idéer og interesser. Sammen skal vi arbejde med kvalitet og læringsmiljøer og udarbejde de første planer og arbejdsgange for vores fælles hverdag.

Vi har en ambition om at udvikle Danmarks mest unikke børnehave. Nu skal Solbakken Gårdbørnehave have liv, og vi søger pædagogmedhjælpere, der kan se sig selv i vores profil og har lyst til at være med til at gøre ambitionen til virkelighed.

Om Solbakken Gårdbørnehave

I Solbakken Gårdbørnehave er naturen og årstidernes rytme en integreret del af børnenes hverdag. Vi vil være meget ude året rundt og bruge vores omgivelser aktivt som pædagogiske læringsmiljøer.

Børnene skal have mulighed for at lege, undersøge, eksperimentere, skabe og fordybe sig. De skal have jord under neglene og være aktive deltagere i livet i Solbakken Gårdbørnehave – når vi sår, dyrker og høster, tilbereder mad fra jord til bord, passer vores mindre dyrehold eller samles omkring bålet.

Naturen og udelivet giver rum for nysgerrighed, bevægelse og science, mens vores kreative og praktiske værksteder inviterer børnene til at arbejde med forskellige materialer, idéer og udtryksformer.

Indendørs fortsætter den samme pædagogiske tanke i forskellige værkstedsmiljøer med mulighed for aktivitet, kreativitet, undersøgelse, ro og fordybelse.

En aktiv del af børnenes hverdag

Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig voksen i børnenes hverdag. Du skal være nærværende, deltagende og nysgerrig sammen med børnene og have lyst til både at følge deres initiativer og selv sætte noget i gang.

I Solbakken Gårdbørnehave skal hverdagens aktiviteter være mere end aktiviteter i sig selv. Når vi er sammen med børnene i naturen, i værkstederne og omkring hverdagens praktiske gøremål, skal vi være nysgerrige på de muligheder, der opstår for leg, læring, udvikling, dannelse og fællesskab.

Du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledelse og være åben for faglig sparring, refleksion og nye måder at gøre tingene på.

Vi søger pædagogmedhjælpere, der

  • møder børnene med nærvær, omsorg, nysgerrighed og positive forventninger
  • har lyst til at være aktivt deltagende i børnenes leg, aktiviteter og hverdag
  • har blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet
  • trives med en hverdag, hvor en stor del af arbejdet foregår udendørs året rundt
  • har lyst til at bruge naturen og udelivet aktivt sammen med børnene
  • kan se muligheder i praktiske og undersøgende aktiviteter og ikke er bange for at få jord under neglene
  • tager initiativ og samtidig kan følge andres initiativer og idéer
  • er stabile, ansvarlige og bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet
  • er nysgerrige og har lyst til at lære og udvikle sig
  • er åbne for faglig sparring og refleksion over egen praksis.

Har du erfaring fra dagtilbud eller særlig interesse for eksempelvis natur og udeliv, science, værkstedsarbejde, dyrkning, madlavning eller dyr, er det en fordel – men det er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du kan se dig selv i Solbakken Gårdbørnehaves profil, har lyst til arbejdet med børn og er motiveret for at blive en aktiv del af vores pædagogiske fællesskab.

Du får mulighed for at sætte dit præg

Det er noget særligt at begynde på en arbejdsplads, hvor der endnu ikke findes et “sådan plejer vi at gøre”.

Selvom visionen og den pædagogiske retning er tydelig, er hverdagen, samarbejdet, kulturen og traditionerne endnu ikke skabt. Det skal vi gøre sammen.

Derfor søger vi kolleger, der tør byde ind, er åbne for hinandens perspektiver og har lyst til at tage et fælles ansvar for den arbejdsplads, vi skal skabe.

Vi tilbyder

  • En særlig mulighed for at være med til at opbygge en ny gårdbørnehave
  • En fælles faglig og praktisk opstart i november, inden de første børn og familier starter
  • Mulighed for at få indflydelse på vores hverdag, kultur og traditioner
  • Nye og anderledes fysiske rammer med et stort og varieret udeområde
  • En hverdag, hvor natur, udeliv og praktiske aktiviteter er en integreret del af det pædagogiske arbejde
  • Mulighed for at bringe dine interesser og særlige kompetencer i spil
  • Et nyt medarbejderfællesskab med fokus på høj faglighed og kvalitet
  • En ledelse tæt på den pædagogiske hverdag.

Kan du se dig selv i Solbakken Gårdbørnehave?

Vi opfordrer dig til at besøge Solbakken Gårdbørnehaves hjemmeside, inden du sender din ansøgning.

Her kan du gå på opdagelse i vores pædagogiske profil og læse mere om tankerne bag gårdbørnehaven og vores læringsmiljøer.

Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i den retning, vi har valgt. Derfor vil vi også gerne høre i din ansøgning, hvad der særligt vækker din interesse ved Solbakken Gårdbørnehave, og hvad du gerne vil bidrage med til vores nye fællesskab.

Læs mere på Læs mere på solbakkenbh.aula.dk 

Praktisk information

Tiltrædelse: 1. november 2026

Vi søger som udgangspunkt pædagogmedhjælpere til fuldtidsansættelse, men det konkrete ugentlige timetal aftales i forbindelse med ansættelsen. Du er også velkommen til at angive ønsker til timetal i din ansøgning.

Løn og ansættelse

Du bliver ansat efter gældende overenskomst og aflønnes efter relevant erfaring og kvalifikationer.

Lønintervallet for en stilling på 37 timer er 26.400 kr. til 29.500 kr. pr. måned. Begge beløb er ekskl. pension.

Der indhentes referencer samt straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist: 24. september 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes den 28. og 29. september 2026.

Har du spørgsmål til stillingen eller til Solbakken Gårdbørnehave, er du meget velkommen til at kontakte:

Dagtilbudsleder Pernille Sand
Telefon: 26 79 42 90 – på hverdage mellem kl. 12.00 og 14.00
Mail: pesa@solrod.dk

Afdelingsleder Stine Ferslev Christensen
Mail: stc@solrod.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske bliver du en af dem, der kan sige: Jeg var med til at skabe Solbakken Gårdbørnehave helt fra begyndelsen.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
Solbakken Gårdbørnehave
Kontaktperson:
Pernille Sand Dagtilbudsleder 26794290 pesa@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: Afholdes mandag den 28. september og tirsdag den 29. september
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk