Pædagogmedhjælper

Pædagogmedhjælper søges til Nøddebo børnehave – 34 timer om ugen

Har du lyst til at være med til at skabe gode, trygge og udviklende dage for vores børn?

Vi søger en engageret pædagogmedhjælper på 34 timer om ugen, som har lyst til at blive en del af vores børnehave og bidrage aktivt til både børnenes hverdag og vores fællesskab.

Hos os skal børn mødes af voksne, der er nærværende, nysgerrige og deltagende

Vi lægger vægt på, at de voksne er tæt på børnene, tager initiativ til leg og aktiviteter og hjælper alle børn med at finde en plads i fællesskabet.

Vi leder efter dig, der

har lyst til at arbejde med børn og møder dem med varme, omsorg og nysgerrighed

  • kan lide at lege, være aktiv og tage initiativ sammen med børnene
  • er opmærksom på, hvad det enkelte barn har brug for
  • kan bevare ro og overblik – også når hverdagen er travl
  • tager ansvar og bidrager til de fælles opgaver
  • har lyst til at samarbejde tæt med både kolleger og forældre
  • er åben for feedback og har lyst til at udvikle dig
  • møder børn, forældre og kolleger positivt og respektfuldt.

 

Du behøver ikke at have mange års erfaring fra dagtilbud. 

Det vigtigste for os er, din tilgang til børnene, dit engagement og din lyst til at lære.

Hos os bliver du en del af en børnehave i udvikling

Vi arbejder med at skabe en hverdag med tydeligere struktur, inspirerende lege- og læringsmiljøer og voksne, der er aktive deltagere i børnenes leg og fællesskaber.

Det betyder også, at vi har brug for en kollega, der har lyst til at være med til at udvikle vores praksis. Du skal derfor være nysgerrig på, hvorfor vi gør, som vi gør, og have mod på at prøve nye ting sammen med dine kolleger.

Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at bidrage og være en del af fællesskabet.

En arbejdsdag hos os kan blandt andet bestå af

At du tager godt imod børn og forældre om morgenen, sætter en leg eller aktivitet i gang, hjælper børn ind i legefællesskaber, deltager på legepladsen, spiser sammen med børnene og er med til at skabe gode overgange gennem dagen.

For os er arbejdet som pædagogmedhjælper ikke bare at være til stede – du er en vigtig voksen i børnenes hverdag.

Vi tilbyder

en stilling på 34 timer om ugen

en hverdag med mulighed for at gøre en reel forskel for børn

kolleger med forskellige erfaringer og kompetencer

mulighed for faglig udvikling og læring

et dagtilbud, hvor vi er i gang med en spændende udvikling af vores pædagogiske praksis

Tiltrædelse: 1. sep. 2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: 4. september 2026

Samtaler: løbende, senest 8 sep.

 

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du lyst til at komme forbi og se børnehaven, er du meget velkommen til at kontakte 

Dagtilbudsleder Heidi Hansen tlf: 21136713

Vi glæder os til at høre fra dig

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Deltid
Varighed: Fast
Afdeling:
Nøddebo Børnehave
Kontaktperson:
Heidi Tanggaard Hansen Dagtilbudsleder +45 21 13 67 93 htbh@solrod.dk
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk