Pæd.assistent eller pæd.medhjælper søges til Eventyrhavens vuggestue pr 1apr26
Vi søger til 2 stillinger.
Fast medhjælperstilling samt til et barselsvikariat fra 1apr.
Det ugentlige timetal er til drøftelse med den enkelte ansøger, men forventes mellem 32-37 timer
Vigtigt er, at du brænder for arbejdet med børn. Har lyst til at understøtte børnenes udvikling og give nærhed, omsorg og tryghed.
Eventyrhaven er en nyere integreret daginstitution fra 2020 med 100 børnehave- og 48 vuggestuebørn samt 35 medarbejdere.
Foruden 8 grupperum har vi et krea-atelier, science-værksted, multirum til teater, musik og motorik, produktionskøkken og køkken-atelier.
Derudover har vi et moderne personaleafsnit med attraktive rammer som tilgodeser et fagligt arbejdsmiljø for medarbejderne.
I Eventyrhaven vil vi være kendt for at prioritere nærværet med børnene først. For at skabe tryghed og nærvær arbejder vi i små børnegrupper med 5-8 børn og 1 voksen.
Et af vores særlige kendetegn, er at vi i vid udstrækning giver børnene lov til at prøve sig selv af og bruge deres krop og sanser i samarbejde med de voksne.
Vi værdsætter et tæt samarbejde med vores forældre og forældrebestyrelse, og ser det som en styrke at vi i fællesskab finder den bedste vej for barnet.
Sammen med Eventyrhaven finder du Basisgruppen Solsikken.
Basisgruppen Solsikken er et specialpædagogisk tilbud, hvor børn med særlige behov visiteres til.
Der arbejdes med tydelig og fast struktur og rammer; disse visuelt understøttet i form af piktogrammer/konkreter og f.eks. timetimer.
Børn, der er visiteret til Solsikken er ofte udfordret i at være en del af større grupper og bliver let overstimuleret og har derfor brug for et mere skærmet tilbud.
Der er to stuer i Solsikken med 6 børn på hver stue, til hver stue er der tre voksne tilknyttet.
Vi forventer at du:
- Har erfaring med dagtilbud - Særligt vuggestue
- Har forståelse for barnets behov, omsorg og nærhed
- Kan tage selvstændige initiativer
- Planlægge og udføre små aktiviteter med børnene
- Kan indgå i et tæt og fagligt samarbejde med stuens øvrige medarbejdere
- Er fleksibel og mødestabil
Vi har samtaler mandag den 23marts26 mellem kl 9.00-16.00
Ansøgningsfrist 19marts26 - Ansøgere der indbydes til samtale, vil få besked umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Vil du høre mere, så ring endelig til os