Pædagoger til Birkebo vuggestue og børnehave (2 stillinger) med start 1. juli 2026

Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor børn mødes med nærvær, omsorg og fællesskab?

I Birkebo søger vi to uddannede pædagoger, én til vores vuggestue og én til vores børnehave. Vi leder efter dig, der vil være en del af et hus, hvor vi løfter i fællesskab, og hvor relationer, både til børn og kolleger, er kernen i vores arbejde.

Skriv i din ansøgning, om du søger stillingen i vuggestuen eller børnehaven.

Hvem er vi?

Birkebo er en integreret institution i Solrød Kommune, tæt på skov og strand. Vi er ét hus med både vuggestue og børnehave hvor vi hjælper hinanden på tværs.

Hos os er det vigtigt, at både børn og voksne oplever sig som en del af et fællesskab. Vi arbejder med fællesskabspædagogik og er optagede af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, med blik for, at børn er forskellige og har brug for forskellige ting.

Du vil møde en personalegruppe, hvor der er plads til både grin, faglige drøftelser og forskelligheder og hvor vi passer på hinanden i hverdagen.

Stillingerne

I børnehaven bliver du en del af en hverdag med ca. 50 børn, hvor vores fysiske rammer er funktionsopdelte og giver børnene mulighed for at vælge mellem forskellige lege- og læringsmiljøer i løbet af dagen, mens de voksne skaber struktur, nærvær og overblik. Her er fokus på relationer, deltagelse og at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan være med.

I vuggestuen arbejder du tæt på de yngste børn i et miljø med ro, omsorg og tydelig struktur. Vuggestuen er opdelt på tre stuer med 35 børn i alt. Der arbejdes både med grupper stuevis og på tværs af stuerne ud fra fælles temaer. Hos os får du stor indflydelse og gode muligheder for at udfolde og udvikle dine kompetencer. 

Hos os får du

  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar sammen 
  • Plads til faglig nysgerrighed og udvikling 
  • Indflydelse på din hverdag og pædagogiske praksis 
  • En god tone og et stærkt kollegialt fællesskab 
  • Mulighed for forberedelsestid og faglig fordybelse 
  • iPad eller telefon som arbejdsredskab 

 

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Uddannelsesbevis og CV ønskes sendt sammen med ansøgningen.

Har du et særligt ønske til timetal, er vi fleksible og åbne for at tilpasse stillingen til dig.

Du er meget velkommen til at komme forbi eller ringe til os, hvis du er nysgerrig.

Kontakt

Maria Skjødt Binderup, dagtilbudsleder – 20 36 63 44

Mette Jensen, afdelingsleder i vuggestuen – 29 43 16 28

Lone Cramer-Petersen, afdelingsleder i børnehaven - 29 43 30 29

Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen i Birkebo.

 

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
Birkebo Vuggestue og Børnehave
Kontaktperson:
Maria Binderup Dagtilbudsleder +4520366344 msbi@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 21. maj fra kl. 15:30
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk