Kan du hoppe i vandpytter, lege med dukker, biler og bygge sandslotte, finde regnorme, skifte en ble og trøst et barn på samme dag?
I Tryllehytten leder vi efter en legeglad pædagog til vuggestuen med start 1. december 2026.
Vi søger en pædagog på 37 timer – timetal kan aftales.
Hvem er vi i Tryllehytten?
Tryllehytten er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år, beliggende i et naturskønt område, hvor magien ligger i luften - både ude og inde. Hos os bliver hverdagens øjeblikke til magiske oplevelser gennem et væld af traditioner og hvor vi med masser af natur, nærvær og leg, bygger et fundament for vores børns læring og trivsel.
Vores læringsmiljøer er skabt med fokus på børneperspektivet, hvor små hoveder får plads til at tænke store tanker, og små hænder får lov til at udforske store projekter. Vi har fokus på det enkelte barns udvikling og dyrker de stærke relationer, som giver børnene en tryg og sjov hverdag - vi vil i efteråret have meget fokus på LEGEN - både for børn og voksen
Vi er kendt for et godt arbejdsmiljø med humor og høj social kapital. Vi emmer af gensidig respekt, nærvær og høj faglighed, fordi alle børn har ret til et godt børnemiljø med trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det gode børnemiljø og forpligtende fællesskaber giver grobund for trivsel og derved udvikling. Derfor bestræber vi os på at danne en tryg og motiverende ramme med værdifulde, udviklende mødeøjeblikke for det enkelte barn og gruppen.
Alle de voksne i Tryllehytten er vigtige medspillere og derfor tilbyder vi vores nye kollega en:
Vores børn er vigtige og derfor er vores ønske til vores nye pædagog, at du:
Tryllehytten har en aktiv bestyrelse, såvel som en aktiv forældregruppe. Det er vigtigt for os at have dem med i samarbejdet omkring børnene og den helt almindelige hverdag i vores hus. Vi har fælles arrangementer: Lucia, jul, bedsteforældredag, sommerfest m.m. hvor vi har stor tilslutning fra forældrene, hvilket vi værdsætter højt.
Vi prioriterer sparring medarbejderne imellem og sparring med afdelingsledere og leder. Vi mener det skal være sjovt og godt at gå på arbejde hver dag på den professionelle måde.
Vi opfordrer til at du besøger os, så du får en fornemmelse for, hvem vi er. Vi viser dig gerne rundt i vores fantastiske hus og samtidig kan vi få hilst på hinanden.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afd. leder Bettina Birch på 21 70 60 73/ mail: bma@solrod.dk eller leder Maiken Bryggemand på 20 22 47 42/ mail: mbr@solrod.dk
Løn ift. overenskomst.
Løn og ansættelse: Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og aflønnes efter relevant erfaring og kvalifikationer. Lønintervallet for stillingen er
34.600 kr./md. til 39.200 kr./md. Begge beløb er ekskl. pension.
Ansøgningsfrist:
Send din motiverede ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og relevante bilag senest: fredag den 16. oktober 2026 kl. 10:00
Vi afholder løbende samtaler, dog senest d. 23. oktober 2026
Vi ser frem til at modtage din ansøgning