Pædagog der virkelig vil nørde i den anerkendende pædagogik søges til vuggestuen Blomsten
Vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med leg, læring og fællesskab for de yngste børn?
I vuggestuen Blomsten søger vi en ny, dygtig og engageret pædagogkollega, som kan bidrage med god energi, faglighed og positivitet i samarbejdet med både børn, forældre og kollegaer.
I Blomsten arbejder vi for at give børnene det bedste afsæt til livet. Vores ambition er, at børn hver dag oplever anerkendende voksne der skaber tryghed, nærvær og glæden ved fællesskab.
Vi arbejder målrettet med at skabe rammer, hvor børnene kan udvikle mod, nysgerrighed, robusthed og medmenneskelighed.
Vores særlige kendetegn er den anerkendende pædagogik, som vi bringer i spil hele dagen – både i de planlagte aktiviteter og i hverdagens små øjeblikke. Vi ser pædagogik som noget, der udfolder sig konstant i børnenes møde med engagerede voksne. Det giver en rigtig god arbejdsdag for både børn og voksne.
Vuggestuen består af 4 stuer, der samarbejder tæt på tværs.
Vi tilrettelægger aktiviteter og rutiner ud fra den aktuelle børnegruppe og bruger alle husets rum og legepladser aktivt.
Vi vægter struktur, tydelig kommunikation og stærkt teamsamarbejde højt.
Foruden at vores hverdag er forankret i Den nye styrkede pædagogiske læreplan arbejder vi bl.a. med pædagogiske ugeplaner, Skema-til-handling, Fri for mobberi, Alle-MED og vurderingsværktøjet KIDS.
En vuggestue med glade børn, engagerede forældre og et stærkt fagligt fællesskab.
Et kollegialt miljø med humor, sparring og fokus på udvikling.
Mulighed for faglig fordybelse og medindflydelse på hverdagens indhold.
En arbejdsplads med fokus på udvikling af vores pædagogfaglighed, bl.a. så vi bliver rustet til at arbejde med børnesynet "Børn gør det bedste de kan".
En kommune med stort fokus på løbende kurser f.eks. i foråret om konflikthåndtering til alle medarbejdere.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. og samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagoger i Solrød Kommune.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere, kan du finde vores velkomstfoldere på www.blomsten.aula.dk.
For yderligere information eller aftale om rundvisning er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michelle på mva@solrod.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning via linket i stillingsopslaget.
Hilsen alle børn og voksne i Blomsten 🌸