Tror du på, at gode relationer og trivsel er grundlaget for læring? Brænder du for at gøre en forskel – at VÆRE noget for nogen? Og ser du samarbejde og fællesskab som nøglen til at skabe den bedste skoledag?
Så er du måske lige dén, som vi står og mangler!
Én af vores lærere har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en engageret og kreativ dansklærer, som kan se sig selv undervise i dansk i indskolingen med lyst og kompetencer til at undervise inden for billedkunst eller HDS i vores starterfase – og gerne flere af fagene. Hvis du også har mod på at undervise i musik, er vi også meget åbne for det.
Hvem er vi?
På Munkekærskolen vægter vi samarbejde højt – både i årgangsteams, gennem faglig sparring i dansk og matematik og i fagudvalg i de enkelte fag. Vi tror på, at stærke relationer og et ressourceorienteret børnesyn er fundamentet for trivsel og udvikling. Derfor er det helt naturligt for os at være i tæt dialog med børn og forældre – om både det, der lykkes, og det, der udfordrer.
Dialog og inddragelse er en vigtig del af vores kultur, fordi vi tror på, at de bedste løsninger og forandringer skabes i fællesskab – dér, hvor det giver mening tættest på børnene. Vi vil gerne have modet til at handle i praksis, og hvor vi sammen med kolleger og ledelse har lyst til at tænke nyt, eksperimentere og finde løsninger, der virker for vores elever.
Hvad gør vi?
Vi er en stor skole, som har gang i en masse spændende ting, og vi bruger en del tid på at arbejde med de nære og brede fællesskaber og skabe traditioner, der binder både elever og personale sammen.
I vores starterafdeling er vi optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor to-voksen-timer, trivsels- og inklusionsindsatser giver mulighed for holddeling, nærvær og fælles ansvar for børnenes skoleliv. Vi har tradition for omlagte dage og uger med fx danskdag, matematikdag, trivselsdag, naturuge og festival for hele skolen, der giver plads til fordybelse, kreativitet og samarbejde på tværs af klasserne.
Vil du vide mere?
Munkekærskolen ligger i naturskønne omgivelser med både strand, eng, skov og kalkgrav lige i nærheden. Det giver rige muligheder for at bringe undervisningen udenfor og integrere nærområdet som en aktiv del af læringsmiljøet.
Kig ind på vores facebookside, og dan dig et billede af skolen på https://www.facebook.com/munkekaerskolen/ eller få et hurtigt blik gennem en af vores mange videoer på vores YouTube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=zLOAbz8RE1o
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen og vores skole, er du meget velkommen til at kontakte Pædagogisk leder for indskolingen og inklusionsområdet, Astrid Sophie Jannerup på 31 95 10 99 eller Pædagogisk leder for mellemtrinnet Camilla Toustrup på tlf. 29 65 96 47
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er fredag den 14. november. Vi afholder samtalerne løbende.
Løn i henhold til gældende overenskomst