🎨 Brænder du for matematik, musik og de kreative fag – og for at gøre en forskel for eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Fra 1. januar 2026 søger vi en engageret og kreativ lærer til vores indskoling og mellemtrin på Munkekærskolen.
Vi søger en kollega, der kan inspirere eleverne gennem matematik, musik og håndværk/design, og som samtidig har lyst til at bidrage til vores stærke faglige og sociale fællesskab.
Samtidig ser vi frem mod skoleåret 2026/27, hvor vi får brug for en matematiklærer i indskolingen.
Derfor søger vi dig, der kan se dig selv som faglærer det første halve år – eventuelt med to-voksen-timer i matematik – og som har lyst til at udvikle dig sammen med os og tage en vigtig rolle i de yngstes læring og trivsel.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
• Har linjefag eller undervisningserfaring i matematik, musik samt håndværk og design.
• Brænder for at udvikle elevernes kreativitet og skaberglæde.
• Arbejder relations kompetent og ser værdien i inkluderende læringsmiljøer.
• Er en holdspiller, der trives i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger.
• Er nysgerrig, fleksibel og bidrager aktivt til skolens fællesskab.
Vi har flere ønsker til fagkombinationer, men hvis du ikke kan undervise i alle fag, så hold dig ikke tilbage med at søge, for vi hører stadig meget gerne fra dig alligevel og hvad du kan byde ind med.
Hvem er vi?
På Munkekærskolen lægger vi stor vægt på faglighed, samarbejde og udvikling. Vi arbejder i velfungerende årgangsteams og faglige netværk, hvor samarbejde på tværs af årgange er en naturlig del af hverdagen. Gennem sparring i fag som dansk og matematik, samt med støtte fra fagformænd og årgangskoordinatorer, sikrer vi, at faglig refleksion og pædagogisk udvikling er i centrum.
Vi tror på, at stærke relationer og et ressourceorienteret børnesyn er fundamentet for trivsel og læring. Hos os er dialog med både elever og forældre en integreret del af skolens kultur – også når det gælder de svære samtaler. Vi prioriterer inddragelse og samarbejde, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Hvad gør vi?
Som en stor skole arbejder vi målrettet for at styrke fællesskabet og skabe traditioner, der binder både elever og personale sammen. Et godt eksempel er vores årlige personaleseminar, hvor hele personalet samles for at kickstarte skoleåret og skabe et fælles fundament for det kommende samarbejde.
Vi prioriterer aktiviteter, der fremmer relationer og trivsel – blandt andet gennem venskabsklasser, hvor store og små elever mødes og lærer hinanden at kende. Derudover arrangerer vi om-lagte skoledage og temauger med fokus på bl.a. trivsel, festivaler, naturfag, internationale sprog og kreative udtryksformer. Disse dage giver os mulighed for at bryde med det faste skema, tænke nyt og arbejde fleksibelt på tværs af klasser og årgange.
Vi arbejder ud fra Solrød Kommunes fælles retning, hvor vi danner børn til at blive selvstændige, livsduelige og socialt kompetente mennesker. Dette gør vi gennem en nytænkende og eksperimenterende undervisning, hvor vi hele tiden søger at udvikle og tilpasse vores praksis til elevernes behov og samfundets krav.
Vil du vide mere?
Munkekærskolen ligger i naturskønne omgivelser med både strand, eng, skov og kalkgrav lige i nærheden. Det giver rige muligheder for at bringe undervisningen udenfor og integrere nærom-rådet som en aktiv del af læringsmiljøet.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen og vores skole, er du meget vel-kommen til at kontakte
Pædagogisk leder for indskolingen og inklusionsområdet, Astrid Sophie Jannerup,
📞 Telefon: 31 95 10 99
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Kig ind på vores facebookside, og dan dig et billede af skolen på https://www.facebook.com/munkekaerskolen/ eller få et hurtigt blik gennem en af vores mange videoer på vores YouTube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=zLOAbz8RE1o
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist d. 14. november 2025, men vi holder løbende samtaler, og vi vil rigtig gerne have ansat dig senest 1. januar.
Løn:
Efter gældende overenskomst