Pædagog søges til den integrerede institution Poppelbo til vuggestueafdelingen.
Vil du være med til at gøre en forskel for de mindste børn – hver dag?
I Poppelbos vuggestueafdeling leder vi efter en nærværende og fagligt stærk pædagog, der har lyst til at være en del af et engageret team, hvor tryghed, samarbejde og børns trivsel er i fokus.
Stillingen er en fast 37 timers stilling med ansættelse pr. 01.09.25 eller snarest derefter.
Hvem er vi:
Poppelbo er en integreret institution med 4 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, hvor den integrerede tanke er i stort fokus.
Du kommer til at arbejde i stueteam på Månestuen, men i tæt samarbejde med de andre vuggestuestuer, samt samarbejde på tværs af afdelingerne.
Vi er en mangfoldig personalegruppe, bestående af unge og ældre – nogle har været her længe og andre er nyligt begyndt.
Vi har et godt samarbejde med en engageret forældrebestyrelse.
Vi har et tæt samarbejde med andre faggrupper, som sparrer med os i forhold til de børn, som har brug for en særlig indsats.
Vi har gode udendørsfaciliteter bl.a. tre legeområder til vuggestuen. Vores nærmiljø er fyldt med gode oaser/legeudfordringer, natur og turen til stranden tager kun ½ t.
Vi har eget produktionskøkken med sølvmærket i økologi, der serverer formiddagssnack, frokost og eftermiddagsmad.
Du kommer til at arbejde i et spændende og udfordrende miljø, hvor høj faglighed, fleksibilitet, samarbejde, fællesskab og kommunikation er nøgleordene. Vi ønsker at skabe de bedste betingelser for børnene og samtidig styrke institutionen som arbejdsplads. Det gode arbejdsmiljø er af høj prioritet.
Kommunen har tilknyttet fysioterapeut ved behov, som tilbyder både individuelle konsultationer samt gruppesamtaler. Der er derudover motionstilbud til medarbejdere i kommunen, hvor vi kan benytte fitnesscenter og svømmehal gratis.
Vi søger en pædagog som:
- Er fagligt stærk og formår at omsætte sin viden til pædagogisk begrundede aktiviteter og understøtte det gode børneliv.
- Mestrer metodisk refleksion og evaluering.
- Er stærk i det relationelle samspil med børn, forældre, kollegager og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Ser forældrene som vigtig samarbejdspartnere for børnenes trivsel, udvikling og læring.
- Kan være med til at facilitere den styrkede læreplan ned i børnehøjde.
- Kan identificere og anvende processer, der fremmer inklusion.
- Er god til at formulere sig mundligt og skriftligt og kan begå dig på AULA.
Derudover forventer vi at:
- Du ved, at arbejdsglæde og godt humør er en sikker vinder hos børn og kollegager.
- Du vil være medskaber af et godt og inspirerende arbejdsmiljø med høj social kapital.
- Du vil dele dine faglige og menneskelige erfaringer med os.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Ansøgningsfrist d.8.8.2025
Ansættelsessamtaler foregår d.12 og 13.8.2025
Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Leder Micha Stampe på tlf.: 23610648 (på ferie i uge 29 og 30)
Afdelingsleder Pia Sønberg på tlf.: 21354094 (på ferie i uge 31 og 32)
Du er meget velkommen til at besøge os for en rundvisning og en uformel samtale inden du søger stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig.