Familiehuset søger 2 udviklingspædagoger

Brænder du for at indgå i udviklingsstøttende relationer til udsatte børn og understøtte den pædagogiske praksis, der udvikler barnets ressourcer og fremmer trivslen? Har du mod på en omskiftelig dagligdag med opgaver i flere forskellige dagtilbud? Og er du en erfaren og fagligt stærk pædagog. Så er det dig, vi søger!

Fra den 01.12.2025 søger Familiehuset to fagligt dygtige og selvstændige kollegaer med pædagogiske kompetencer i 37-timers stillinger på småbørnsområdet. 

Du vil blive en del af vores pædagogiske ressourceteam, hvor du sammen med 11 fagligt stærke og engagerede kollegaer, løser opgaver ude i dagtilbuddene.

Familiehuset har ca. 30 ansatte og yder tidlig, forebyggende og konsultativ pædagogisk bistand samt støttende indsatser til dagtilbud og familier. Familiehuset har også familiebehandlere, familiepsykologer og kontaktpersoner ansat, som kan tilbyde kortere og længerevarende familiebehandlingsforløb, så du vil også få kollegaer, der er optaget af familiebehandling i det tidlige, tværfaglige samarbejde med og omkring familien.

Jobbet giver mulighed for:

  • Tæt samarbejde med personale i dagtilbud, om støtte til det enkelte barn og udvikling af den pædagogiske praksis
  • Faglige udfordringer og afvekslende opgaver i hele Solrød Kommune, med hensyntagen til dine kompetencer
  • Medindflydelse på din skemalægning, og handleplaner i samarbejde med dagtilbuddene
  • Ugentlig faglig sparring, vidensdeling og fællesmøder i Familiehuset hver tirsdag
  • Kompetenceudvikling med afsæt i et fælles fagligt fundament
  • Kollegialt fællesskab med både faglige og sociale arrangementer
  • Mulighed for brug af egen bil mod betaling af kilometergodtgørelse

Som udviklingspædagog har vi brug for dig, der er god til:

  • At arbejde praksisnært i dagtilbuddenes hverdag – direkte sammen med børn og personale
  • At bringe stærke pædagogiske kompetencer i spil og skabe inkluderende fællesskaber for alle børn, også de børn der har særlige behov
  • At støtte enkelte børn i dagligdagen og skabe trygge relationer
  • At indgå aktivt i børnegrupper og lave sampraksis med personalet
  • At udarbejde handleplaner og målrette indsatser for børn og grupper
  • At implementere konkrete tiltag i samarbejde med dagtilbud
  • At indgå i respektfuld dialog med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere
  • At reflektere over egen praksis og bidrage positivt til fællesskabet i Familiehuset

Familiehuset er en del af Solrød Kommunes Center for Børn og Familier (CBF), der består af flere faglige afsnit: Familiehuset, PPR, Sundheds- og Tandplejen og Familieafdelingen samt en administration. Vi er i alt ca. 110 fagpersoner, 5 faglige ledere, 5 teamledere og en centerchef for CBF.

Som kommune er vi optaget af, at alle børn skal have deltagelsesmuligheder i de almene fællesskaber, som skaber trivsel, læring og udvikling. Indsatser sker så tæt på barnets nærmiljø som muligt.

Praktisk information:

  • Stillingerne er på 37 timer med tiltrædelse 1. december 2025. Vi søger en fastansættelse og et barselsvikariat 
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med BUPL
  • Ansøgningsfrist: 29. september 2025
  • Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 9. oktober 2025

Vil du vide mere?

Kontakt:
Sabina Renner, teamleder – mail: sre@solrod.dk – telefon: 20 53 53 45
Dorthe Sund From, leder af Familiehuset – mail: dfr@solrod.dk – telefon: 21 45 56 82


Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et arbejdsfællesskab, hvor faglighed, nysgerrighed og børn i centrum går hånd i hånd.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
Familiehuset
Kontaktperson:
Dorthe Sund From Leder af Familiehuset +4556182925 dfr@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: 9. oktober 2025
Jobkategori: Undervisning, Børn og Unge
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk