Vil du være en del af en lille terapeutgruppe med korte veje til handling og stor indflydelse på udviklingen?
I Solrød PPR glæder vi os til at tage godt imod en ny ergo- eller fysioterapeut kollega!
Hos os møder du en hverdag præget af stærkt fællesskab, høj faglighed og en kultur, hvor vi både har ambitioner og grin i hverdagen.
Vi opnormerer vores terapeutfaggruppe og søger derfor en ny kollega på 18½ timer ugentligt. Stillingen er på deltid, men vi står midt i en spændende udvikling på skole- og dagtilbudsområdet, så det ikke kan udelukkes, at der på sigt kan blive mulighed for at udvide stillingen med flere timer.
PPR er en del af Center for Børn og Familier og består af psykologer, logopæder, konsulenter og fysioterapeuter. Som en lille kommune har vi korte veje fra idé til handling samt gode rammer for fleksible løsninger, hvor der er plads til kreativitet og nye ideer.
Vi er pt. to fysioterapeuter i PPR, der primært arbejder med rådgivning og vejledning indenfor almen- og specialområdet. Vi er optagede af tidlig forebyggelse, nervesystemets betydning og regulering med kroppen som udgangspunkt og at skabe gode muligheder for børns motoriske- og sansemotoriske udvikling i inkluderende legefællesskaber. Vi lægger vægt på høj faglighed, udvikling af vores tilbud og at være praksisnære – altid med øje for børnenes behov.
Din primæropgave bliver at rådgive og vejlede i Solrød Kommune i såvel almene som specialiserede tilbud. Bl.a. har vi et skoletilbud for børn med vidtgående specialpædagogiske behov, herunder massive og indgribende indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser.
Vi søger dig som:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 18 ½ timer med tiltrædelse 15. august 2026 eller derefter. Arbejdstiden tilrettelægges i dialog med dig med stor grad af fleksibilitet. Der vil dog regelmæssigt være mødeaktiviteter, som typisk ligger på tirsdage og onsdage, og som det forventes, at du deltager i.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ønsker du at vide mere om Solrød Kommune, kan du finde oplysninger på: www.solrod.dk