Engageret gruppeleder til Christians Have Plejecenter

Vil du stå i spidsen for en super dejlig gruppe medarbejdere, som brænder for den socialpædagogiske, tværfaglige indsats til borgere, der er ramt af svær demens? Så velkommen i vores smørhul af en ledergruppe

 

Plejecenter Christians Have i Solrød Kommune søger en fagligt dygtig og engageret gruppe leder, der med hjertet på rette sted og med afsæt i kerneopgaven vil være med til at fortsætte den gode udvikling og sikre en stabil drift i tæt samarbejde med medarbejderne og leder kollegerne. 

Christians Have er Solrød Kommunes eneste plejehjem. Vi danner rammerne for 80 beboere, inddelt i 7 bogrupper, ligesom vi også har en rehabiliterings afdeling. Vi er et team af 5 engagerede ledere, hvoraf vi med dig er 4 gruppeledere, som refererer til lederen af Christians Have. 

Vi søger dig, der drømmer om at blive en del af et ledelsesteam, der vægter et tæt, ærligt, varmt og ret humorfyldt arbejdsmiljø. Vi er hinandens sparringspartnere og gør en dyd ud af at agere ordentligt og omsorgsfuldt og altid stå klar til at hjælpe hinanden. Som team taler vi meget ledelse og fælles retning. Der skal være plads, nysgerrighed og mod til at tænke nyt, mens vi tager hinanden med i loopet. 

Vi mener selv, vi har verdens bedste og mest meningsfulde arbejdsplads med stor indflydelse på arbejdsforholdene og en høj social sammenhængskraft og kapital.

Jobmiljø

Du vil skulle stå i front for 2 fantastiske skærmede enheder med plads til 10 beboere med demens i hver. Beboerne mødes hver dag af fagligt kompetente, stabile og dejlige medarbejdere, hvoraf mange har været her i flere år, og som formår at skabe tryghed og nærhed som bærende værdier. 

Vi er så heldige, at vi ikke har rekrutterings udfordringer, da vi er en attraktiv arbejdsplads med gode fysiske rammer og vilkår.  Vi arbejder meget målrettet på at bevare den høje psykologiske tryghed gennem fast struktur med møder om social kapital, beboer gennemgange, sparringsmøder og supervision. 

Vi er i fuld gang med projekt Forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse, hvor vi har arbejdet intenst med de social pædagogiske metoder, trivsel i et triple perspektiv (beboere – kolleger – ledere) og meget andet. I efteråret tilbydes medarbejderne et ’Ro på’ forløb, vi skal tale pausekultur, og lederne får supervision. 

Vi er en arbejdsplads, der aldrig står stille, og som er stolte af vores hus. Vi har de sidste 3 år fået kommunale tilsyn helt i top og har nogle flotte trivselsmålinger, senest her i 2025. 

For os er en god, ordentlig og varm omgangstone vigtig- det skal være rart og meningsfuldt at gå på arbejde og at være beboer på Christians Have.

 

Dine opgaver

Det bliver din ledelsesopgave at bibeholde trivslen, sikre det gode samarbejde både internt og eksternt samt sætte retning for udvikling af området. I samarbejdet med lederkolleger bredt på ældre- og sundhedsområdet skal du være en stærk kommunikator, der går langt for det gode brobyggende samarbejde med borgeren i centrum. I samarbejdet skal du være nysgerrig og have modet til at tænke nyt. 

De seneste år har vi oplevet at beboere med demens, der flytter i en plejebolig, kommer med en stigende kompleksitet, og vi har et meget tæt samarbejde med Distrikt psykiatrien og med plejehjems lægen.

Du skal kunne påtage dig den faglige ledelse af flere forskellige faggrupper og selvstændigt facilitere faglige og personalemæssige processer med henblik på at udvikle det faglige niveau og samarbejde til gavn for medarbejderne og beboerne.

Derudover skal du trives med administrativt arbejde såsom personaleadministration, vagtplanlægning og stabil daglig drift, da det er er en del af ledelsesopgaven i Solrød Kommune. 

 

Din profil

Som gruppe leder af de skærmede enheder vil du møde mange forskellige mennesker og opgaver, der fordrer synlighed og nærvær, hvorfor det er væsentligt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Inddragende og anerkendende. Du har fokus på at skabe gode resultater ved at anerkende, være empatisk, udfordre, motivere og udvikle medarbejderne. Personaleledelse er en stor del af stillingen, hvorfor du skal understøtte et miljø præget af en høj grad af trivsel og nærvær samt et lavt sygefravær. 

Tydelig og struktureret. Du kan sætte mål og retning. Du skal kunne gå forrest som en god rollemodel og sikre sammenhængskraft både i egen afdeling, med resten af plejecentret, på tværs i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere som interessenter i Regionen. Du er systematisk og følger op på driften, den sunde økonomi og effektive faglige indsatser. Du er i stand til at lede og kommunikere tydeligt og med åbenhed, tillid og situationsfornemmelse, sådan at udfordringer mødes med en positiv tilgang. 

Du har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne som SOSU assistent eller sygeplejerske, og ledelseserfaring er en fordel. 

 

Tiltrædelse

Stillingen er til besættelse snarest muligt eller efter aftale. 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker på gældende overenskomstvilkår. 

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist d. 02.10.2025

Der vil blive afholdt samtaler d. 03.10.2025 og d. 08.10.2025

 

Vil du vide mere

Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, ligesom du er meget velkommen til at kontakte leder af Christians Have, Caroline Nøjgaard, på mail ckn@solrod.dk eller telefon 92437225.

 

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdeling:
Plejecenter Christians Have
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk