Har du erfaring med vejdrift – måske fra entreprenørsiden – og har du lyst til at prøve kræfter med den anden side af bordet?
I Center for By og Bæredygtighed søger vi en drifts- og kontraktansvarlig, som får en central rolle i styringen af vores vej- og parkkontrakt og ansvaret for at koordinere kommunens vintertjeneste.
Vi er et stort center med ca. 85 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, Byudvikling, Natur og Klima, Drift og Anlæg og Sekretariatet, og du vil blive tilknyttet Drift og Anlæg.
Den væsentligste del af dit arbejde bliver den daglige kontraktstyring på vejområdet. Vores vej- og parkkontrakt har en årlig ramme på ca. 11 mio. kr. og varetages af Forstas, som netop har genvundet kontrakten for minimum fem år. Vi har et godt og afprøvet samarbejde. Det skal du være med til at videreføre og udvikle.
Dine vigtigste opgaver
herunder koordinering vintervagtsberedskabet i samarbejde med leder af afdelingen
Cirka 75 % af arbejdet foregår på kontoret og 25 % ude i kommunen på tilsyn og i en koordinerende rolle.
Du får samtidig en central rolle i kommunens vintertjeneste. Du skal koordinere vinterberedskabet og i tæt samarbejde med entreprenøren sikre, at organisation, materiel og mandskab er klar, når vintervejret rammer. Når vintertjenesten kører, er du kommunens centrale koordinator i dagtimerne, og du har den overordnede og kontakt til entreprenøren. Geonote (LE34) er et vigtigt arbejdsredskab, som du skal have lyst til at lære at kende, og i bedste fald, erfaring i at arbejde med.
Din uddannelsesbaggrund er ikke det afgørende. Måske er du begyndt som faglært og senere blevet formand, entrepriseleder eller driftsleder. Måske har du en teknisk/grøn uddannelse. Det afgørende er, at du har en solid forståelse for praktisk vejdrift og kan tage ansvar.
Du behøver ikke være ekspert i vejloven eller kontraktjura fra første dag. Det kan læres. Men du skal kunne forstå en driftskontrakt og være vant til at træffe beslutninger.
Som person er du systematisk, pragmatisk og god til mennesker. Du kan tale med en mindre tilfreds borger, give et ordentligt nej og finde løsninger sammen med entreprenøren uden at give køb på kommunens interesser.
Vi tror på et godt offentligt-privat samarbejde: Entreprenøren skal kunne drive en sund forretning, og kommunen skal have den aftalte kvalitet - problemer løser vi så vidt muligt gennem dialog og sund fornuft. Du skal forvente at være fast mødedeltager på de månedlige koordinerings- og driftsmøder med entreprenøren, hvor du i samarbejde med kollegaer fordeler mødeleder rolle og referent rolle.
Du bliver en del af Planlægning og Kontrakter i Drift og Anlæg og kommer til at arbejde tæt sammen med vores grønne forvalter, koordinator, vejmyndighed, entreprenøren og lederen af Drift og Anlæg.
Hos os får du stor selvstændighed og korte beslutningsveje. Du får ikke personaleansvar, men til gengæld får du et stort ansvar for opgaven og mulighed for selv at træffe beslutninger inden for de aftalte rammer. Herunder budget til rådighed for tilkøb af tillægsydelser, skilte, brøndgods, byudstyr mv.
Vi tilbyder et alsidigt job med gode muligheder for at påvirke både driften og samarbejdet med entreprenøren.
Din arbejdsplads bliver centralt i kommunen på rådhuset, hvor du bliver en del af et velfungerende og selvkørende team af gode kollegaer.
Du får stor selvstændighed, ingen personaleledelse og mulighed for at bruge din praktiske erfaring i et job med både teknik, mennesker og kontraktstyring.
På rådhuset har vi flextid mandag til torsdag og "Fleksibel Fredag", som betyder, at du selv bestemmer, om du vil arbejde på rådhuset, hjemmefra eller holde flexfri – herudover er der mulighed for en ekstra hjemmearbejdsdag om ugen, hvis arbejdet tillader det. Herudover er vi arbejdsplads med sociale arrangementer, idrætstilbud, frugtordning, og en god kantineordning
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Stillingen indplaceres efter anciennitet på den relevante faglige overenskomst, og lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forestiller os, et årligt lønniveau mellem 400.000 kr. og 500.000 kr. afhængig af uddannelse og dokumenteret relevant erfaring. Hertil lægges pension og mulighed for fritvalgsordning.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har uddybende spørgsmål til, hvilken profil vi søger eller jobbets indhold. Du kan således kontakte:
Afdelingsleder Martin Lunde Hansen på tlf. 29 63 64 04. Eller Grøn Forvalter Lars Christoffersen på tlf. 23 84 30 71.
Send en personlig ansøgning, som ikke er AI-genereret, men som afspejler din motivation og din relevante erfaring. Ansøgningen skal sendes via ansøgningsportalen for at komme i betragtning til stillingen. Du skal vedhæfte eksamens- eller uddannelsesbeviser, eventuelle relevante kursusbeviser samt dokumentation for erfaring indenfor faget.
Ansøgningsfrist: 25. september 2026 kl. 12:00.
Samtaler afholdes den 28. september 2026.
Tiltrædelse den 1. november 2026.