Vil du være med til at udvikle og implementere AI- og RPA-løsninger, der skaber reel værdi i en kommunal organisation?
Solrød Kommune søger en digitaliseringskonsulent, der kan kombinere teknisk udvikling med organisatorisk forståelse og tydelig kommunikation på tværs af kommunens centre. Du skal både kunne se mulighederne i RPA og AI sammen med ledere og medarbejdere – og kunne omsætte dem til konkrete løsninger gennem udvikling, prompts, dokumentation, drift og forankring.
I Solrød Kommune har vi gennem flere år arbejdet målrettet med RPA og har i dag omkring 70 robotter i drift, som er udviklet i tæt samarbejde med kommunens fagområder. Vi ønsker at styrke arbejdet yderligere og samtidig øge anvendelsen af AI med henblik på en stadig mere effektiv opgaveløsning. Derfor søger vi en profil, der trives i krydsfeltet mellem teknologi, organisation og udvikling.
Der er tale om en stilling med både praktiske udviklingsopgaver, driftsansvar og en central rolle i at udvikle organisationen digitalt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren kollega på området med henblik på at omsætte faglige behov til løsninger, der kan bruges i hverdagen i hele kommunen.
Du skal blandt andet arbejde med:
Du bliver en vigtig drivkraft i arbejdet med at udvikle, drifte og implementere RPA- og AI-løsninger på tværs af Solrød Kommune. Vi søger en profil, der både kan arbejde teknisk i løsningerne og skabe tillid i dialogen med organisationen. Du er nysgerrig på arbejdsgange, kan stille de rigtige spørgsmål og har blik for, hvordan digitale løsninger kan skabe værdi i praksis.
Vi lægger vægt på, at du:
Du bliver ansat i digitaliseringsteamet, der hører under Center for HR, Politik og Digitalisering. I teamet får du gode kolleger med forskellige arbejdsområder, og vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og sparrer på tværs. Du vil samtidig også have en tilknytning til IT-afdelingen.
Du kommer til at arbejde med RPA, AI og digitalisering i tæt samarbejde med en anden digitaliseringskonsulent og centerets øvrige digitaliseringskonsulenter.
Vi er en flad organisation, hvor der er kort vej fra idé til handling. Du vil opleve en uformel tone på alle niveauer, et stærkt kollegaskab og frihed under ansvar.
I Solrød Kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne, og som administrativ medarbejder har du særlige muligheder. Du vil blive en del af vores ordning ”Fleksibel Fredag”, som betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde på arbejdspladsen.
Derudover er det efter aftale med nærmeste leder muligt at arbejde hjemmefra endnu én dag om ugen fra mandag til torsdag, hvis det giver mening for opgaveløsningen.
Lønnen fastsættes ud fra kvalifikationer med den forhandlingsberettigede organisation. Lønintervallet for stillingen er 35.950 kr./mdr. til 43.007 kr./mdr. Begge beløb er ekskl. pension. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 01.10.2026 eller efter aftale.
Du kan læse mere om Solrød Kommune på www.solrod.dk. Du er også velkommen til at kontakte Teamleder for Digitalisering Johan Brink Vase på tlf. 2167 7184 eller digitaliseringskonsulent Trine Mogensen på tlf. 5618 2014.
Ansøgningsfrist er torsdag den 20. august 2026 kl. 12. Vi stiler efter at holde første samtale tirsdag d. 25. august. Anden samtale afholdes torsdag d. 27. august.
Vi ser frem til at høre fra dig.