Afdelingsleder

 

Vil du være med til at flytte en børnehave?

Vi søger en afdelingsleder, der tør gå forrest

37 timer – heraf 10 timer til ledelse

Vi leder efter dig, der ikke søger en ny pædagogstilling, men som har lyst til at gøre en forskel og være med til at sætte retning.

Vi er en børnehave i udvikling, og vi er aktuelt under skærpet tilsyn. Det skal vi ændre – sammen.

Vi skal tættere på den styrkede pædagogiske læreplan, udvikle vores lærings- og legemiljøer og blive langt mere nysgerrige på vores egen praksis. 

Vi skal turde spørge hinanden: Hvorfor gør vi, som vi gør – og er det godt nok for børnene?

Du får en vigtig rolle.

Ledelse helt tæt på praksis

Du får 10 timers ledelsestid om ugen, men din vigtigste ledelsesopgave foregår også midt i hverdagen.

Du skal kunne lege på gulvet, hjælpe et barn ind i legen, være med på legepladsen og samtidig have blik for den pædagogik, der udfolder sig omkring dig.

Du skal sammen med lederen være med til at sætte den pædagogiske dagsorden og gå forrest i udviklingen.

Det betyder også, at du skal turde handle, når du ser noget, der ikke er god pædagogik, eller når vores handlinger ikke stemmer overens med det, vi har aftalt. Du skal kunne sige det højt – ordentligt, respektfuldt og fagligt.

Vi leder efter dig, der:

  • er uddannet pædagog og brænder for faget
  • kan reflektere over praksis og omsætte læreplanen til hverdagen
  • tør være tydelig og tage fagligt ansvar
  • kan skabe følgeskab og udvikling sammen med andre
  • har lyst til både at være pædagog på gulvet og en del af ledelsen.

Har du tidligere været koordinator eller afdelingsleder, er det en fordel – men det vigtigste er din lyst til opgaven og dit mod på at være med til at udvikle en børnehave.

Du kommer ikke til en børnehave, hvor alt er færdigt.

Til gengæld kommer du til en børnehave, hvor du får mulighed for at få reel betydning for, hvor vi skal hen.

Tiltrædelse: 1. dec. 2026

Ansættelse: 37 timer ugentligt, heraf 10 timer til ledelsesopgaver.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist: 21. Okt.

Samtaler i uge 43 og 44 

Du skal forvente at der vil være 2 samtalerunder.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Heidi Hansen tlf. 21136793

Har du lyst til at være med?

Så glæder vi os til at høre fra dig.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Varighed: Fast
Afdeling:
Nøddebo Børnehave
Kontaktperson:
Heidi Tanggaard Hansen Dagtilbudsleder +45 21 13 67 93 htbh@solrod.dk
Ansættelsessamtaler: 22. okt. 2026
Jobkategori: Ledelse
Solrød Kommune - Center for HR
Solrød Center 1 2680 Solrød Strand
Telefon 56182300
CHR@solrod.dk