Stillingens omdrejningspunkt er en bred vifte af administrative opgaver. Du får en helt central rolle i at skabe gode uddannelsesforløb ved at sikre, at der er styr på det bagvedliggende arbejde. Konkret vil dine opgaver bl.a. omfatte:
Vi søger en udadvendt og serviceminded person, der trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver. Du er god til at skabe struktur, har et skarpt overblik og formår at håndtere travle perioder med flere opgaver, der kræver din opmærksomhed på samme tid.
Center for HR ligger på rådhuset og består af 17 medarbejdere, som blandt andet arbejder med jura, løn, personalepolitik, MED-organisation, arbejdsmiljø, uddannelse og forskellige organisations- og ledelsesudviklingstiltag.
Du bliver en del af vores uddannelsesteam, som i sin fulde bemanding består af tre medarbejdere; to konsulenter og én administrativ medarbejder. Vi er den centrale indgang for elever, studerende og uddannelsesinstitutioner. Vi koordinerer elev- og studiepladser internt i kommunen, håndterer administration og rekrutterer elever. Vores mål er at gøre Solrød Kommune til en endnu bedre arbejdsplads – med særligt fokus på uddannelsesområdet.
Et spændende job med masser af kollegial sparring, vidensdeling og samarbejde. Du vil fysisk være placeret på Solrød Kommunes rådhus. Her vil du arbejde tæt sammen med resten af uddannelsesteamet samt med elever, ledere og vejledere ude i praksis. Der vil derfor også være møder på vores plejecenter Christians Have.
Du vil få stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver, og vi prioriterer løbende udvikling af vores medarbejdere gennem kurser og kompetenceudvikling.
I Solrød Kommune prioriterer vi fleksibilitet for medarbejderne, og som administrativ medarbejder har du særlige muligheder. Du vil blive en del af vores ordning ”Fleksibel Fredag”, som betyder, at du som medarbejder fra uge til uge selv kan vælge, om du om fredagen vil arbejde hjemme, holde fleksfri eller arbejde på arbejdspladsen. Derudover er det efter aftale med nærmeste leder muligt at arbejde hjemmefra endnu én dag om ugen fra mandag til torsdag, såfremt det giver mening for opgaveløsningen.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men det vil være muligt at aftale et lavere timetal.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 10. december 2024
Samtaler: Afholdes løbende
Der vil som en del af rekrutteringsprocessen blive udarbejdet en personlighedsprofil.
Forventet opstart: Senest 1. februar 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Stine Øster Toftebjerg på tlf. 4032 7038 eller centerchef Martin Green Jensen på tlf. 2475 1117