Vil du være med til at gøre en reel forskel for borgere med psykiske udfordringer og nedsat funktionsevne?
Vi søger 2 engagerede socialvejledere til vores udekørende team i Handicap og Socialpsykiatri.
Der er tale om:
- 2 faste stillinger på fuld tid
Stillingerne er forankret i et fælles team, som arbejder på tværs af både handicap- og psykiatriområdet.
Om jobbet
Som socialvejleder i det udekørende team arbejder du med borgere i eget hjem og i nærmiljøet. Du bliver en del af en fagligt stærk medarbejdergruppe, hvor samarbejde, refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Yde pædagogisk støtte efter servicelovens § 85 og § 82b
- Understøtte borgernes trivsel, udvikling og mulighed for et selvstændigt liv
- Arbejde relationsopbyggende og motiverende i samarbejde med borgeren
- Facilitere gruppeforløb (§ 82a) i støttecenterregi
- Dokumentere indsatsen og borgerens progression i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere
Om os
I Solrød kommune har vi højt til loftet og tæt samarbejde, særligt med hinanden, men også med sagsbehandlere, eksterne samarbejdspartnere og interne tilbud. Vores tilgang til borgerne og opgaven er seriøs, men tonen er uhøjtidelig og vi vægter den faglige sparring og nysgerrighed højt. Vi søger kollegaer, der sætter pris på en varieret hverdag, og som kan se idéen i, at vi løser opgaverne i fællesskab med respekt for vores forskellige kompetencer.
Vi er en del af Handicap og Socialpsykiatri i Solrød Kommune, hvor vi vægter:
- Høj faglighed og fælles refleksion
- Tæt samarbejde – både internt og med myndighed og eksterne aktører
- En uformel tone med plads til humor
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og udvikling
Hos os er der kort vej fra idé til handling, og du får mulighed for at præge både din egen opgaveløsning og teamets udvikling.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse (fx pædagog)
- Har erfaring med målgruppen
- Kan skabe tillidsfulde relationer og arbejde motiverende med borgere
- Arbejder struktureret og kan dokumentere din indsats
- Er god til både selvstændigt arbejde og teamsamarbejde
Det er en fordel, hvis du:
- Har kendskab til Nexus
- Har erfaring med eller interesse for MI (motiverende samtale)
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
- Mulighed for supervision og faglig udvikling
- En fleksibel og varieret arbejdsdag
- Indflydelse på eget arbejde
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og humor
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Der må forventes aften- og weekendarbejde.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Primær kontakt:
Simone Kærgaard Jensen
Faglig Koordinator
Tlf.: 20 15 21 39
Mail: sij@solrod.dk
Sekundær kontakt:
Kenneth Winther Stormgaard
Faglig Koordinator
Tlf. 40 12 38 77
Mail: kwr@solrod.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 8. april 2026
Vi forventer at afholde samtaler kort efter ansøgningsfristen, men kan i særlige tilfælde indkalde løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.