Jobbet
Vil du være med til at holde styr på fremtidens Solrød?
I Solrød Kommune investerer vi i udviklingen af skoler, veje, cykelstier, byrum, klimatilpasning og andre anlægsprojekter, der har stor betydning for borgernes hverdag. Det kræver overblik, koordinering og styr på økonomien.
Derfor søger vi en koordinerende anlægskonsulent, som kan holde snor i kommunens samlede anlægsportefølje og omsætte komplekse problemstillinger til velskrevne politiske sagsfremstillinger.
Du bliver en central medarbejder i Drift og Anlæg og får en nøglefunktion i krydsfeltet mellem byggeri, økonomi, ledelse og politik. Du skal ikke selv drive de enkelte anlægsprojekter. Til gengæld bliver du den, der skaber sammenhæng, holder overblikket og sikrer et solidt grundlag for de administrative og politiske beslutninger, der skal træffes.
Du bliver en tæt sparringspartner for afdelingslederen og centerchefen og bidrager til den samlede styring og udvikling af kommunens anlægsområde. Samtidig får du en vigtig rolle i at understøtte det tværgående samarbejde og koordineringen mellem kommunens centre.
Stillingen passer til dig, der trives med koordinering, budgetter og styring, som har blik for sammenhænge på tværs af organisationen, og som kan omsætte tekniske og faglige problemstillinger til klare budskaber og politiske beslutningsoplæg.
Du kommer til at arbejde med følgende opgaver
Vi ser gerne, at du har
Om Center for By og Bæredygtighed
Vi er et center med ca. 80 medarbejdere fordelt på fire afdelinger: Drift og Anlæg, Byudvikling, Natur og Klima samt Sekretariatet. Centeret arbejder med nogle af de opgaver, der er mest synlige for borgere, politikere og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af Drift og Anlæg, hvor vi arbejder med drift, vedligeholdelse og udvikling af kommunens ejendomme og udearealer. Vi løser opgaverne i tæt samspil med resten af organisationen og med fokus på at skabe værdi for borgerne.
Det får du hos os
Vi tilbyder dig engagerede kolleger, stor faglig bredde og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Derudover tilbyder vi:
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Martin Lunde Hansen på 56182783 eller centerchef Maja Bagge Lillelund på 56182328.
Løn
Stillingen indplaceres efter anciennitet og gældende overenskomst. Lønnen fastsættes på baggrund af kvalifikationer og erfaring samt efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi forestiller os et årligt lønniveau på op til 650.000 kr. ekskl. pension afhængig af uddannelse og dokumenteret relevant erfaring.
Ansættelsesforløb
Ansøgningsfrist er den 16. september 2026, og der holdes samtaler den 21. og 22. september, og evt. 2. samtale den 24. september. Forventet tiltrædelse er senest den 1. november 2026.
Solrød Kommune
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Vi har bl.a. ansvaret for ca. 115.000 etagekvadratmeter fordelt på 100 kommunale ejendomme.
Vi ser det som en styrke, at vi er en mindre kommune, hvor vi i fællesskab løfter opgaverne på tværs af organisationen, og hvor du som medarbejder vil være en vigtig medspiller. Vi tager ansvar for opgaverne med blik for helheden og giver plads til initiativ, udvikling og nye idéer.